Undervisning

Skolen arbejder med forskellige måder på at tilbyde vore elever undervisning. På værkstederne foregår den daglige undervisning i værkstedets opgaver. I det daglige arbejde forsøges der også på at inddrage praktiske eksempler i en egentlig boglig læring.

Derudover har vi tilbud om boglig undervisning. Denne undervisning tager udgangspunkt i den enkelte elevs måde at tilegne sig viden på, og færdighed i at bruge denne viden. Undervisningen foregår i en holdstørrelse på 6-7 elever, og der tages afsæt i dagligdags problemstillinger.

Vort mål er at forberede eleven til den helt nødvendige boglige undervisning som foregår på erhvervsskolerne. Derudover ønsker vi, at vore elever bliver bedre til at bruge sproget på en konstruktiv måde, samtidig med at der sker en øget fortrolighed med det at kunne læse, kommunikere og regne.

Vi prøver med andre ord at opstille et såkaldt ”efterværn” samtidig med at vore elever forhåbentlig bliver bedre rustet i dansk og regning.